Skumfiduser / marshmallows

0
(0)
Antal: 2 poser

Ingredienser

  • 400 g sukker
  • 100 g glukose sirup
  • 2 dl vand koldt
  • 1 ksp salt
  • 2 pk husblas ca. 40g
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 500 ml vand til udblødning af husblas
  • 100 g flormelis

Sådan gør du

  • I en lille gryde blandes sukker, glucose sirup, salt og 2 dl. vand.
  • Tænd for middel varme og lad det stå uden låg og uden at røre.
  • I et fad adskilles husblassen i ark og overhældes med vand.
  • Mål temperaturen på siruppen med et termometer. Når den rammer 116,7 grader celsius tages gryden af blusset og stilles til afkøling til temperaturen kommer under 100 grader. Du må stadig ikke røre i den.
  • Mens siruppen afkøler, afdryppes husblas ét ark ad gangen og kommes i en røreskål af metal.
  • Ovenpå husblassen drysses vaniljesukker og røreskålen kommes i maskinen og tændes på lav omdrejning.
  • Hæld forsigtigt sirup i skålen lidt ad gangen. Hvis der er meget sirup op ad siderne når det hele er hældt i skålen, køres en spartel rundt i siderne for at få det væk.
  • Start røreskålen på max og kør i 5-10 minutter til massen er stor, hvid og meget klæbrig.
  • Drys et stort fad med flormelis og glat massen ud ovenpå. Lad det stå utildækket i 1 time og drys så toppen med mere flormelis.
  • Kom den store skumfidus over på et stykke bagepapir og skær den i småstykker med en pizza slicer. Vend stykkerne i flormelis fra fadet og kom dem på poser.

Kunne du lide opskriften?

Bedømmelse: 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen har stemt endnu. Du kan blive den første!