Popcorn Chicken salat med bacon og avokado
Ingredienser
Popcorn Chicken
- 2 stk kyllingebryst i små stykker
- 200 g hvedemel
- 2 spsk løgpulver
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk krudt (pulveriseret hønsefond med MSG)
- 2 tsk peber
- 2 tsk salt
- 2 stk æg
- ½ l olie til fritering
Salat
- 200 g bacon i skiver
- ½ stk iceberg salat
- 2 stk avokado
- 10 stk cherrytomater
Sådan gør du
Popcorn Chicken
- Olie varmes op til ca. 170 grader.
- Bland mel, løgpulver, hvidløgspulver, krudt, salt og peber i en stor skål.
- Slå æg ud i en skål og pisk det let sammen med en gaffel.
- De små kyllingestykker kommes ned i æggeblandingen og fordels så alt kyllingen er separeret ud og dækket af æg.
- Tag en håndfuld kylling op og læg det ned i melblandingen. Bland det med en tør hånd og kom så en håndfuld kylling mere ved. Fortsæt til alt kyllingen er kommet ned til melblandingen og er separeret ud og dækket helt af mel, så overfladen på kyllingen er tør.
- Ryst overskydende mel af kyllingestykkerne og fritér dem til de er gyldne. Læg dem til side på en rist eller læg dem på fedtsugende papir.
Salat
- Bacon steges sprødt og stilles til afkøling
- Snit salat og skær avokado og tomater i mundrette stykker.
- Knæk bacon i mindre stykker og blad det sammen med salaten. Læg de friterede kyllingestykker oven på og server med en let dressing eller pesto.