Pølsestykker // Sausage Rolls
Ingredienser
- 400 g hakket gris
- 1 stk løg hakket
- 1 fed hvidløg hakket el. knust
- 1/2 spsk oregano tørret
- 1/2 spsk timian tørret
- 1/2 spsk rosmarin tørret
- 1/2 spsk salt
- 1/2 spsk mild paprika
- 1/2 spsk sukker
- 1 tsk sort peber
- 2 stk æggeblommer
- 1 ark butterdej
- 1 spsk flagesalt
Sådan gør du
- Brun løg og hvidløg på en pande og stil det på køl.
- I en røremaskine kommes fars, de kolde løg, krydderier, salt, peber og sukker. Røres i 2-3 minutter til farsen hænger godt sammen.
- Farsen deles i to og hver del laves til en lang pølse i plastikfilm. Pølserne lægges på køl i 30-60 minutter.
- Butterdejen deles i to lige store strimler og farsen lægges ovenpå og rulles sammen. Samlingerne pensles med æggeblomme.
- Skær pølsestykkerne ud i ca. 3 cm. stykker og læg dem på en bageplade på bagepapir, pensel med æggeblomme og drys med flagesalt og lidt oregano.
- Bag ved 180 grader varmluft i 20-25 minutter.
- Stil pølsestykkerne til afkøling inden de kan spises.